Om Borup IF

Borup Idrætsforening blev stiftet i september 1916.

Foreningens formål er at fremme interessen for idræt, og organisere idrætsudøvelse såvel på elite – som motionsplan. Foreningen skal herigennem søge at være et naturligt samlingspunkt i området, og sikre alle generationer gode fritidsbeskæftigelsesmuligheder.

Foreningens højeste myndighed er Repræsentantskabet. Der holdes repræsentantskabsmøde en gang om året i april.

Hovedbestyrelsen er foreningens bindeled til blandt andet Skovbo Hallerne og Køge Kommune. Det er ligeledes dem der laver fællesarrangementer, aktiviteter og lign. Der sidder en Repræsentant fra hver af de 12 afdelinger i BIFs Hovedbestyrelse.

Forretningsudvalget tilrettelægger Hovedbestyrelsens arbejde, og er sammen med Hovedbestyrelsen ansvarlige for den daglige drift af foreningen.